OBS se venligst nederst på siden vigtig information.

UDDANNELSESLÆGER

Det er nødvendigt at uddanne de næste generationer af læger, så vi også i fremtiden har højtuddannede og kvalificerede læger til at hjælpe, når der bliver brug for det.

Efter afsluttet universitetseksamen og aflagt lægeløfte er man læge. Men der skal en mangeårig videreuddannelse til på sygehuse og i praksis, inden man er blevet speciallæge i almen praksis.

Første trin i uddannelsen er basisuddannelsen, som alle læger skal igennem. Den er 1-årig og består af enten 1 år på sygehus eller af ½ år på sygehus afløst af ½ år i praksís.

Hvis man skal være speciallæge i almen medicin (praktiserende læge), skal man gennem en 5-årig uddannelse, der rummer en del forskellige ansættelser:
2 x ½ år i praksis, derefter 2½ år i forskellige sygehusansættelser og derefter yderligere 1½ år i praksis.

Vi sætter en ære i at uddanne gode læger i vores praksis. Derfor gør vi meget ud af uddannelsen i hverdagen. Det betyder, at den uddannelsessøgende læge altid har en speciallæge i almen medicin i nærheden og ved, at de til enhver tid kan få hjælp. Derudover bliver alle konsultationer gennemgået dagligt med Tine Dreijer.

Det betyder, at du trygt kan benytte vores uddannelseslæger!

Følgende uddannelseslæge er i øjeblikket under uddannelse på vores klinik:

 

Amira Gelle

Uddannelseslæge fra 1/9-28/2 2024

Læge fra Syddansk Universitet - Jan 2024

Aktuelt i gang med KBU-forløb, som engang blev kaldt Turnus. Første halvdel af mit forløb har været på Akutafdelingen i Odense (FAM).